Heidi og Carsten

Vi vil i forbindelse med opsigelse af dagplejepladserne for vores to drenge Jeppe og Jalthe, sige tak.
Lige fra drengene startede hos dig d. 1.september 2010, har du været engagereret, imødekommende, ærlig, professionel og ikke mindst kærlig.
Drengene har aldrig været ked af det, når de er blevet afleveret, hvilket til dels hænger sammen med at du er afslappet og viser at du er der og har tid – tak!
Når de bliver hentet er der stadig denne dejlige afslappende atmosfære af hjemlig hygge. Du har engageret dig fuldt ud i deres liv og taget stor del i deres udvikling, og det skal du ligeledes have stor ros for.
Du er en meget ansvarlig Dagplejer, der trods sygdom hos dine egne børn, får det til at hænge sammen så vi forældre IKKE skal tage fri fra arbejde. Du har vores fulde tillid og det er kun af rent praktiske årsager (kørsel fra Guderup) at vi også vælger at opsige Jalthes plads, nu da Jeppe skal i børnehave.

Tak for denne gang og et stort kram fra begge de to små drenge.

Hilsen
Heidi og Carsten

November 2010

 
  • 31. januar 2015

Comments are closed.